Morskabsbibliotket - Sengestuen - Patientfotos - Behandling og tvang - Spisestue 2.-3. klasse - Personaleliv
På mahognibordet, tegnet på arkitekt Bindesbölls tegnestue og fremstillet af lokale håndværkere, er der dækket op til anstaltens patienter på 1. forplejningsklasse, som det tog sig ud indtil omkring 1930. I udstillingsrummet overfor finder du opdækningen for 2. og 3. forplejningsklasse.
At der var “forskel på folk” fremgår med al ønskelig tydelighed. Overlæge Hallager begrunder i hospitalets 50 års jubilæumsskrift fra 1902 forskelsbehandlingen på følgende måde:”... Meningen med de tre Forplejningsklasser er at opnaa, at enhver Patient paa Anstalten stilles under Forhold, der saavidt mulig svarer til dem, han er vant til fra sit daglige Liv uden for Anstalten ... Det kan være ubehageligt og uheldigt for Patienten at leve under meget tarveligere Forhold paa Anstalten, end han er vant til. Men det kan ogsaa være uheldigt for ham at leve under Forhold, som er ham fremmede, fordi de er for ‘fine’ ...”
Det offentlige sygehusvæsen er i årene, der fulgte, blevet ganske demokratisk, alle spiser af samme service, dog kan privatisering og betalingshospitaler i dag vække minder om anstaltens tidlige år. I opdækningen genkender vi Den Kongelige Porcelænsfabriks klassiker, det blå musselmalede. Det underordnede personale spiste på 3. klasse og fik den samme kost som patienterne. Alt overordnet personale spiste på 2. klasse.
Denne gamle “verdensorden” består til 1920’erne, hvorefter 1. forplejningsklasse udfases.
Spisereglementet fra 1909, hvoraf vi gengiver side 1 og 2, er opdelt, så 1. og 2. forplejningsklasse er samlet, mens 3. klasse er adskilt. Kosten på 1. og 2. klasse er ikke væsensforskellig; men der er nuancer, som her i 1. klasses middagsplan:
“... Formad og Eftermad som 2den Pleje, undtagen om Mandagen i stedet for Klipfisk og om Tirsdagen og Torsdagen, naar Rødgrød, oplagt mælk og Budding gives i 2den Pleje, da til Eftermad enten Kyllingesteg, Kapun-steg, Gaasesteg, Andesteg eller Haresteg ...” I datidens sprogbrug er “Eftermad” lig med hovedret. Desuden får 1. klasse dessert og vin til maden om søndagen.
På 3. forplejningsklasse bruger man til gengæld mere af de billige råvarer som saltet flæsk, brød og kartofler.
I kogebogen for statens sindsygehospitaler og plejehjem fra 1954 er menuen ikke mere opdelt efter forplejningsklasser som i anstaltens tidlige historie.
Hvis man kaster et blik i bogen, vil man bl.a. bemærke, at der er et imponerende antal opskrifter på retter som grød og vælling, hvoraf mange vil være ukendte for yngre mennesker. Det samme gør sig gældende gennem hospitalets første 100 års historie. Kostplanen er faktisk uden dramatiske ændringer fra 1852 over 1909 frem til 1954.
Fra “velfærdstresserne” og ind i det nye årtusinde er danskernes spisevaner blevet noget mere eksotiske; men grød og vælling har i de senere år fået en renæssance i det nye nordiske køkken.
Kobberkedlen t.v. på det øverste foto har været anvendt i Hospitalets køkken i 1800-tallet. På ringen under kedlens tud kan vi se, at kedlen er beregnet til et gammeldags brændekomfur.
Man kunne fjerne et passende antal af de koncentriske komfurringe i kogepladen, så kedlen hvilede med den underste del direkte over flammerne.
Op imod år 2000 lukkede de to psykiatriske plejeanstalter på Djursland, Dalstrup for mænd og Råmosegård for kvinder.
Ved den lejlighed fik vi på Museet mulighed for at supplere vores samling af psykiatrihistoriske genstande. Den lille kobberkedel stammer fra Råmosegård.
Forneden en forsølvet tekande med fyrfad til at holde den varm og en lille forsølvet kaffekande.
På Hospitalet har det rekreative været højt prioriteret helt fra åbningen i 1852. Der har været arrangeret baller, dilettantkomedier og syngespil i den gamle festsal, sejlture med dampskib på Århusbugten, udflugter i det grønne med mere. Madtejnen på fotoet har været anvendt i forbindelse med sådanne ture og udflugter. Tejnen er en oval kurv til transport af madvarer. Den er fremstillet af en tynd træskal, som er blødgjort med vand og formet over en skabelon. Tejnen er også karakteristisk ved lukkesystemet, hvor låget har nogle indskæringer, som klemmes fast omkring to træstokke. Det er muligt, at den er fremstillet i Hospitalets patientværksteder som et stykke husflid.
Denne smukt udførte model af en kvindelig patient er fremstillet som gave til hendes 70 års fødselsdag her på Hospitalet af en kvindelig medpatient med uddannelse som kostumetegnerske.
Patienten bærer madbakke og madspande for at illustrere, at hun under sit 61-årige ophold her på Hospitalet altid har været travlt beskæftiget med forskellige pligter. Hun blev indlagt i 1921 og var her til sin død i 1982. Hun var 34 år ved indlæggelsen og blev indlagt på grund af religiøse storhedsforestillinger.
Under de mange år på Hospitalet så hun altid sig selv som Hospitalets værtinde. Hun har altid været kendt som slagfærdig og med et godt humør.
I udstillingen er der beholdere som dem, dukken ovenfor bærer. På fotoet øverst til venstre er der bl.a. en lignende mælkejunge og en madspand. Madspanden er lagdelt med tre beholdere, som hver rummer deres bidrag til dagens menu.
Der har altid skullet udbringes madvarer til afdelingerne fra anstaltens køkken, og patienterne deltog i den type pligter såvel som i arbejdet i park og gartneri. Også i dag deltager patienterne i det huslige. Der er morgenmøder på afdelingerne, hvor opgaver, som at fylde opvaskemaskine eller brygge kaffe, bliver fordelt under hensyntagen til den enkeltes dagsform.
På billedet forneden ser man, hvordan madvarer og andet gods dagligt transporteres rundt rundt i hospitalets kilometerlange underverden af tunneller.